Pædagogiske principper og værdisæt

Pædagogiske principper:Dette ønsker vi blandt andet at give barnet med i bagagen.

Sammenhæng i barnets hverdag.
Medbestemmelse og medansvar.
Gode sociale færdigheder.
Kulturforståelse.
Forståelse for samspil med naturen.
Integration.

Punkter uddybes i årsplanen

Institutionens værdier:
Vi er i Børnekompasset nået frem til følgende værdier som vigtige basiselementer for, hvordan vi ønsker at have det med børnene, forældrene og hinanden i vores institution.
Disse værdier udgør tilsammen institutionens vision:

Anerkendelse
Omsorg
Udvikling

Vi vælger at have nogle få, men tydelige værdier for vores sameksistens udfra den betragtning, at visioner skal være klare og tydelige for at alle ansatte, i alle de daglige situationer, som vi befinder os i, uden tøven kan styre klart mod visionen.
For hver værdi vil vi uddybe, hvad den bl.a. betyder for os.
Endvidere vil vi give eksempler på, hvordan vi arbejder i praksis med den enkelte værdi. Mange af de handlinger, som nævnes i det følgende, kan der læses mere om i andre afsnit af årsplanen.

Ligeværdig og ærlig kommunikation
Fordomsfrihed
Forældre:
Vi accepterer, at nogle af de familier, som vi har i institutionen, har andre opdragelsesværdier, end dem vi har. Vi tager udgangspunkt i den enkelte familie / barn.
Vi bestræber os på at nå frem til en fælles linie sammen med hver enkelt familie.

Børn:
Vi accepterer børnene som de er med hver deres baggrund og kultur.

Personale:
Desuden accepterer vi, at vi i personalegruppen har forskellige metoder til at leve op til institutionens overordnede værdier.

Kulturforståelse
Forældre:
Vi stiller, både i opstartssamtalen samt i den daglige dialog med forældrene, spørgsmål til de vaner og rutiner, som eksisterer i den enkelte familie. På den måde får vi en større forståelse for familiens kultur, normer og værdier.
For at sikre kommunikationen med de 2-sprogede forældre bruger vi tolke.

Børn:
Vi laver forskellige kulturelle arrangementer, hvor børnene får mulighed for at kunne spejle sig i noget, som ligner deres egen kultur.
Børnenes fotoalbum og deres familiebilleder er også med til at kunne vise, hvilken forskellig kulturel baggrund børnene har.

Personale:
Vi udviser respekt og tolerance overfor hinanden og den baggrund, vi hver især kommer med.

Være autentisk
Forældre:
Forældrene skal have mulighed for at stille spørgsmål til de ting, som de står uforstående overfor.
Vi vægter en stor åbenhed i dialogen omkring forventninger til institutionen. Vi vil skabe et forum, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og at undre sig. F.eks. ved forældresamtalerne.

Børn:
Det er vigtigt, at børnene dagligt har tydelige, nærværende voksne at spejle sig i.
Personale:
Det skal være muligt for alle personaler at kunne finde sin egen ægte måde at handle på indenfor de overordnede rammer.
Alle skal have mulighed for at kunne få øje på sig selv og sin egen arbejdsindsats i Akaciehuset. Vi har udarbejdet en liste som er tilgængelig for alle personaler, med den enkeltes særlige ansvarsområder og særlige kompetencer.
Det er vigtigt, at hver enkelt personale finder sin egen ægte måde at leve op til vores fælles værdier på. Det er vigtigt, at hver enkelt får en fornemmelse af at gøre en forskel.

Være indfølende/empatisk
Forældre:
Vi respekterer forældrenes følelser, bl.a. når de første gang skal aflevere deres barn i institutionen, hvor vi ved, at mange har det svært. Ved 3-måneders samtalen taler vi oplevelserne igennem med forældrene.
Vi opnår en større forståelse for følelserne og reaktionerne, når vi er empatiske.
Børn:
Vi viser respekt for barnets følelser ved at fortælle dem, at det f.eks. er i orden at være ked af det / vred, når far eller mor går, f.eks. respekterer vi, hvis barnet vælger ikke at vinke. Vi bestræber os på at finde den bedste måde, så hvert enkelt barn kan få den rette aflevering.
Personale:
Vi er indfølende overfor hinanden i personalegruppen. Vi møder kolleger med åbent sind uden fordømmelse.

Opmærksomhed på fortolkning
Forældre, børn og personale:
Vi har i personalegruppen en øget opmærksomhed på, at den objektive virkelighed ikke findes. Alt er fortolkninger. Vi er opmærksomme på, at vi alle har en tendens til at forsøge at fortolke andres handlinger ind i vores eget perspektiv.

Opmærksomhed på generalisering
Forældre, børn og personale:
I personalegruppen tales der åbent og ærligt om de generaliseringer, som vi alle er tilbøjelige til at lave. Dermed mindsker vi risikoen for, at vi oplever vores iagttagelser som objektive. Vi kan i fællesskab opnå en større grad af objektivitet ved at hjælpe hinanden med at gennemskue vores generaliseringer.
Som eksempel taler vi i personalegruppen om, hvilke "briller" vi har på, når vi betragter forskellige situationer. Det vil sige, igennem hvilke "briller" fortolker vi andres handlinger.
Det betyder ikke, at vi i personalegruppen ikke ser tingene igennem forskellige slags "briller", men bare at vi er opmærksomme på, at det er det, vi gør.

Gensidig respekt
Forældre:
Gensidig respekt starter ved det første møde med familierne. Vi vægter hurtigst muligt at få afholdt en opstartssamtale, hvor vi vil gøre en indsats for at opnå en stor viden om, hvorfor hver enkelt familie vælger at gøre, som den gør. Hvilke bevæggrunde / værdier har den enkelte familie haft for at træffe de valg, som den har truffet?
Vi respekterer de valg, som forældrene har truffet vedr. deres børn. F.eks. vegetarkost, intet svinekød, ingen nøgenbadning og meget andet.
Børn:
Vi respekterer børnenes valg. Det betyder, at vi i det daglige udviser respekt for, at nogle børn f.eks. vælger nogle voksne i stedet for andre. Børnene har også i stor udstrækning mulighed for at vælge til og fra i forhold til de aktiviteter, som institutionen tilbyder.
Personale:
Ved opstartssamtalen forpligter vi os til at fortælle om institutionens værdier, for derigennem at opnå en respekt og forståelse for vores arbejde. Det er vigtigt, at forældrene har tillid til, at personalet handler professionelt.
Internt i personalegruppen respekterer vi, at man som enkelt personale af forskellige årsager kan have behov for at videregive opgaver med bestemte forældre, børn eller bestemte aktiviteter til kollegaer. Blandt andet kan vi, hvis et barn føler sig mere tryg på en anden stue, end hvor det oprindelig er startet, evt. flytte barnet, til den "selvvalgte" stue.

Åben og ærlig dialog
Forældre:
Igennem løbende samtaler med forældrene ønsker vi at drage en almen omsorg for hele familiens liv.
Det er altid muligt for forældrene at bede om en samtale og stille spørgsmål til institutionens pædagogik, barnets dag og meget andet. Ved en løbende dialog vil vi kunne opnå en gensidig respekt og et godt samarbejde.
Vi har i Akaciehuset udarbejdet en fælles vejledning for forældresamtaler, for at sikre en uddybende og ensartet samtale.
Vi prioriterer opstartssamtaler med familierne meget højt. Samtalen er et vigtigt arbejdsredskab i vores samarbejde med forældrene. I samtalen får vi et nærmere kendskab til familien, som gør det lettere at følge op på små og store problemstillinger løbende. Et skema som skal bruges ved alle opstartssamtaler i huset sikrer, at vi kommer omkring alle vigtige forhold. Skemaet følger stamkortet.
Børn:
Åben og ærlig dialog har vi med børnene, når vi i det daglige arbejde gør det tilladt at tale om de følelser, som børnene kommer i kontakt med. Vi taler således med børnene om at tage hensyn til hinanden. Vi hjælper også børnene med at sætte deres egne grænser.
Personale:
Som personalegruppe vil vi arbejde på at blive gode til at stille spørgsmål til hinandens pædagogiske praksis. Vi vil have et fast punkt på stuemøder som hedder: "Hvad virker for mig ?", hvor vi udveksler vore gode erfaringer med hinanden.
Vi vil blive dygtigere til at spørge ind til hinandens handlinger og baggrunden herfor.
Vi vil bestræbe os på, at sige tingene til dem, som det handler om, for på den måde at undgå sladder og intriger. Jo tidligere i et forløb at tingene bliver sagt, jo lettere bliver det for alle.

Definere tydeligt hvad vi står for
Forældre:
I forhold til forældrene definerer vi vores dagligdag i vores velkomstfolder, som beskriver vores daglige rutiner. Folderen fås på flere forskellige sprog.
Ud over velkomstfolderen tilbydes forældrene forskelligt informationsmateriale, når barnet starter i institutionen. Der tilbydes bl.a. en folder om institutionens sundhedspolitik og praktiske informationer omkring lukkedage.
Vi bruger den daglige dialog med forældrene til tydeligt at vise, hvad vi står for.
Børn:
Vi vil give børnene tydelige og autentiske voksne at spejle sig i. Vi skal opnå enighed i, hvilke regler vi skal håndhæve, for på den måde at gøre børnene trygge og sikre på, hvad vi står for. Vi vil gøre reglerne så tydelige og forståelige, at der opstår en naturlig respekt og håndhævelse også blandt børnene.
Personale:
Vi vil være tydelige omkring vores motiver til at gøre, som vi gør. Det kræver en stor åbenhed i personalegruppen, således at alle er klar over de bevæggrunde, vi har for at handle, som vi gør.

Aktiv lytning
Forældre:
Ved opstartssamtalerne lytter vi til forældrenes beretninger om barnet, for at få mulighed for at give barnet den bedst mulige opstart i Akaciehuset. Vi mener, at alle de informationer som vi kan få om barnets baggrund, er vigtige for en optimal opstart.
F.eks. har barnet måske nogle bestemte spisevaner, sovevaner, trøstevaner eller lignende. Vi indgår i et tæt samarbejde med forældrene, som skal være til for at skabe den bedste hverdag for barnet.
I overgangen mellem vuggestue og børnehave holder vi nogle fælles samtaler for at sikre at ingen informationer går tabt og for at videregive det opbyggede partnerskab fra vuggestuen til børnehaven.
At lytte er et vigtigt værktøj i vores daglige arbejde. Kun ved at lytte aktivt til hinanden, børn og forældre kan vi formå at møde det enkelte menneske, der hvor det er.
Børn:
Aktiv lytning er en forudsætning for vores pædagogiske praksis, hvor vi lytter / observerer børnene for at finde ud af, hvad børnegruppen har brug for netop nu.
Personale:
I personalegruppen vil vi lytte til hinanden og spørge ind til hinandens pædagogiske praksis. Vi vil gøre det legalt at stille spørgsmål til hinanden, og vi vil arbejde på at blive gode til at møde den reaktion, som spørgsmålene udløser.

Nærvær
Forældre:
Ved forældresamtaler og i den daglige dialog spørges ind til forældrenes forventninger til os. Vi ønsker en åbenhed omkring forældrenes følelser i forbindelse med institutionsstart, deres forventninger til institutionen, sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv og lignende.
Desuden er vi opmærksomme på at have samme udgangspunkt som forældrene ved f.eks. en forældresamtale. Dvs., at vi giver forældrene tid og plads til at nå frem til den samme forståelse, som vi i personalegruppen har brugt tid på at komme frem til.
Når vi møder forældrene, der hvor de er, er der mindre risiko for misforståelser og uopfyldte forventninger.

Børn:
Vi er nærværende i forhold til børnene ved at bestræbe os på, at der altid er nærværende voksne tilstede i børnehøjde. Vi prioriterer ture med få børn, som giver børnene nogle gode oplevelser sammen med en nærværende voksen. Funktionsopdelingen i institutionen er med til skabe et rum for mere nærvær med børnene.
Personale:
Vi vil aktivt lytte til hinanden og tilsidesætte vores egen holdning. Vi vil træne spørgeteknikken indenfor supervision, hvor egne holdninger og meninger tilsidesættes og spørgeren stiller sig fuldt til rådighed, overfor den som superviseres.

Lære af egne fejl
Forældre, børn og personale:
Det er tilladt at forsøge sig med nye metoder og dermed løbe en risiko for at begå fejl. Hvis vi er gode til at tale om de erfaringer, vi får i vores daglige arbejde, kan vi lære lige så meget af vores fejl som af vores succeser.

Omsorg
Styrke gode sociale kompetencer
Forældre:
Vi vil give os god tid til at lytte til forældrene og tilbyde dem hjælp til at tackle de vanskeligheder, som de måtte have.
Børn:
Vi vil støtte barnet i at udvikle gode sociale kompetencer på det udviklingsmæssige og aldersmæssige niveau, hvorpå barnet befinder sig.
Det er f.eks. at give støtte til at lære at tage hensyn og give plads ved: At lytte til de andre børn ved samling, at kunne vente til det bliver ens egen tur, at kunne se de andre børns behov, at kunne deles om legetøjet, at kunne indgå i en leg og meget andet.
Sociale aktiviteter kan f.eks. være: fælles tegninger hvor flere børn tegner på samme papir, gå ture med en mindre gruppe af børn. Vi opfordrer bl.a. også børnene til at vente på, hjælpe, støtte hinanden samt tage hensyn til hinanden, og derigennem opnå en respekt for hinandens forskelligheder.

Tage udgangspunkt i det enkelte barn.
Forældre:
Ved opstartssamtalerne tager vi udgangspunkt i den enkelte familie og spørger ind til deres forventninger til deres barns institutionstid.
I den udstrækning som det kan lade sig gøre, må forældrene gerne vælge deres favoritpædagog til den daglige kontakt.
Børn:
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns individuelle vaner f.eks. ved tilrettelæggelse af barnets sovevaner. Den gode opstartssamtale vil gøre dette nemmere. Vi giver plads til, at barnet vælger sin "yndlingsvoksen" i det omfang, at de andre børn stadig har mulighed for at få opfyldt deres behov. Vi tilrettelægger den afsked med forældrene, som er den rigtige for det enkelte barn, f.eks. vinke i vinduet, gå med ud til døren eller andet.
Vi støtter børnene i selv at spise, selv tage tøjet af og på, selv klare toiletbesøg og meget andet.

Anerkendelse
Forældre:
Vi anerkender forældrenes intentioner om at gøre det så godt som muligt for deres børn, selv om det til tider kan stride imod vores egen opfattelse af opdragelsesværdier.
Børn:
Vi er opmærksomme på at give børnene anerkendelse, for den de er for at hæve deres selvværd samt anerkendelse for det, de gør for at hæve deres selvtillid.
Personale:
Vi vil bestræbe os på, i så vid udstrækning som muligt, at give anerkendelse til kolleger. Både i den daglige praksis og på særskilte initiativer og aktiviteter.

Være en god rollemodel
Forældre og børn:
Personalet er opmærksomt på, at vi i al omgang med hinanden, med forældrene og børnene er rollemodeller. Vi er derfor en god rollemodel for den adfærd, som vi gerne vil have af andre.
Vi er en god rollemodel for den gode dialog med forældrene og er opmærksomme på, at børnene gør, som vi gør, og ikke som vi siger.

Sproglig udvikling
Børn:
Vi synger og læser med børnene. Vi sætter ord på det, vi gør i løbet af dagen.. F.eks. "nu henter vi mad", "vil du have mere mad ?", "kom op på puslebordet", "nu skal du sove", "skal du have skiftet ble ?" o.s.v. På den måde støtter vi barnets sproglige udvikling. Vi stiller individuelle krav til det enkelte barn, således at kravene tilpasses det niveau, som det enkelte barn befinder sig på.

Kunne vælge
Børn:
Børnene har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter på forskellige tidspunkter af dagen. Dette tilgodeser vi bl.a. ved, at alle afdelinger i institutionen er funktionsopdelte. Det vil sige, at forskellige rum har forskellige funktioner, som barnet kan vælge.
De forskellige funktioner er f.eks.: Værksted, konstruktionsleg, dukkekrog, udklædning med mere.

Personale:
Funktionsopdelingen giver også personalet mulighed for at vælge netop den aktivitet, som de brænder for at lave med børnene.

Kunne håndtere egne konflikter
Børn:
Vi støtter børnene i at løse egne konflikter. Vi forklarer børnene, hvorfor de ikke må slå og hvorfor man ikke kan tage hinandens legetøj. F.eks. hvis et barn har slået et andet barn, går vi ind og støtter op om barnet, som er blevet slået og hjælper det andet barn til at forstå, hvorfor man ikke må slå. Bl.a. ved at vise barnet, at det andet barn græder. Ligeledes prøver vi at gøre det klart for barnet hvorfor det andet barn valgte at slå.
Vi inddrager børnene i løsning af konflikter og prøver at sikre os, at børnene forstår, hvorfor en konflikt bliver løst på en bestemt måde.

Kunne/turde vise følelser.
Forældre:
Det er tilladt for forældrene at vise, når de er frustrerede i forskellige sammenhænge. Vi er åbne overfor alle slags henvendelser, men tonen skal selvfølgelig være respektfuld.
Børn:
Vi viser børnene, at alle følelser er tilladte og at der ikke er nogen følelser, som giver anledning til, at vi bærer nag. Selv om vi bliver vrede og skælder ud, er konflikten glemt kort tid efter.
Det er tilladt for et barn, som er blevet irettesat, at søge trøst hos en anden voksen. Ikke for at få ret, men for at blive trøstet.
Personale:
I personalegruppen deler vi ansvaret over børnegruppen, således at vi tager hensyn til, at det er tilladt i perioder at sige fra overfor nogle børn, da vi erkender, at det ikke er muligt at være lige rummelig på alle tidspunkter.
Derudover fordeles personalets ressourcer, så vi skiftes til at tage ansvar for de børn, som kræver en særlig indsats.

Støtte venskaber
Forældre:
Vi opfordrer forældrene til, allerede ved opstart i institutionen, at give tilladelse til, at børnene bliver skrevet på stuernes "legesammen lister", således at forældrene har mulighed for at støtte op omkring venskaber uden for institutionens åbningstid.
Listerne kopieres og uddeles til alle interesserede.
Børn:
Ved at have åbne stuer giver vi børnene mulighed for at knytte venskaber også på tværs af stuerne.

Udvikling
Spørge ind til pædagogiske metoder.
Forældre:
Forældrene er velkomne til i det daglige at spørge til institutionens pædagogiske praksis.

Personale:
I personalegruppen vil vi gøre os det til en vane at spørge ind til hinandens pædagogiske metoder. Kun ved en større synlighed omkring praksis, kan vi skabe en fælles udvikling til nogle bedre metoder.
For at gøre det til en vane at spørge til hinandens praksis, skal det som en opstart være et fast punkt på stuemøderne. Vi håber at kunne udvikle det til at blive en daglig vane at stille spørgsmål og undre sig.

Bruge hinandens ressourcer
Forældre:
I forbindelse med forskellige arrangementer vil en inddragelse af forældrenes ressourcer være en nødvendighed for afvikling af arrangementerne. Det er f.eks. julefest, ramadanfest, sommerfest, maddage, forskellige projekter og deltagelse på ture.

Børn:
I personalegruppen husker vi på, at børnene også er en ressource i det daglige arbejde. Børnene har stor glæde af at blive inddraget og hjælpe til.

Personale:
Alle personaler skal have mulighed for at bruge sine ressourcer bedst muligt. Ved at trække på hinandens ressourcer kan vi i fællesskab opnå noget mere end summen af det hver enkelt lægger i.
For at få et overblik over hvilke ressourcer hver enkelt har, skal der være et fast punkt på stuemøde-dagsorden som hedder: "Hvad virker for mig ?"
På den måde får vi draget nogle erfaringer, hvor vi tager udgangspunkt i noget positivt og noget som virker. Dette er med til at give en mere positiv indgangsvinkel til arbejdet.

Kendskab til hinandens arbejde i de forskellige afdelinger
Personale:
Ved at lave projekter på tværs af afdelingerne vil vi øge kendskabet til hinandens arbejdsfelter. Vi vil også tage på ture på tværs af afdelinger.
Vi vil til tider benytte os af jobrotation, hvilket vil øge kendskabet til hinandens stuer og arbejdsbetingelser. Naturligvis i mindre omfang således at vi ikke ødelægger børnenes fornemmelse for genkendelighed i hverdagen.
Dette vil endvidere øge villigheden til at give en hjælpende hånd på tværs af afdelingerne i svære situationer.
Et større kendskab til hinandens afdelinger vil endvidere give bedre mulighed for, at vi kan lære af hinanden og profitere af hinandens ressourcer.

Mulighed for personlig udvikling
Personale:
Igennem medarbejderudviklingssamtaler er det ledelsens opgave at tilrettelægge arbejdet således, at den enkelte medarbejder får mulighed for personlig udvikling. Det kan ske både gennem kurser (eksterne og interne) og ved at få mulighed for at arbejde med sine særlige interessefelter.

Personlig ansvarlighed
Børn:
Børnene opfordres til at tage ansvar for egne handlinger, samt til at have et medansvar for at børnegruppen fungerer.

Personale:
Ved uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver højnes den personlige ansvarlighed. Den enkelte medarbejder kan få så meget ansvar, som passer til netop deres behov og evner.

Supervision
Personale:
Som en mulighed for at få bearbejdet diverse problemstillinger, tilbydes personalet supervision. Det er en nødvendighed at få relevante redskaber til at løse de forskellige problemstillinger af vejen for at give mulighed for udvikling.
Supervisionen tilbydes af en konsulent udefra, som ikke har nogen andel i institutionens øvrige problemstillinger.

Møde hinanden, børn og forældre der hvor de er
Forældre, børn og personale:
For at møde den enkelte familie der hvor den er, går vi i dialog med familien for at øge vores kendskab til dem. Det gør vi bl.a. igennem opstartssamtalerne, hvor vi spørger ind til den enkelte familie. For at sikre at viden ikke går tabt mellem overgangen fra vuggestue til børnehave, deltager begge afdelingers personale i en opstartssamtale i børnehaven.
Der er en del fastlagte samtaler i barnets institutionstid f.eks. vedr. almindelig udvikling, kolonideltagelse, skolestart og andet. Der er yderligere mulighed for, at forældrene selv kan ønske en samtale om en problemstilling, som de finder vigtig.
Derudover prioriteres den daglige dialog med forældrene højt.

Godt informationsmateriale
Personale:
Tydelige og klare informationsveje er kilden til bedre udvikling. Det skaber tryghed at vide, at den viden, som den enkelte har brug for, er tilgængelig. For at opfylde dette behov har vi følgende mødestruktur, som ligger indenfor personalets arbejdstid:

Stuemøder: Afholdes en gang ugentligt for hver stue mellem 8.00-9.00. De er vikardækket med den samme medhjælper hver gang.
Lupinen holder stuemøde hver 14. dag i ca. 1½ time.

Mandagsmøde: Afholdes 1 gang ugentligt 10.00-10.30 med deltagelse af 1 personale fra hver stue, da det er et stort hus med mange informationer, som skal rundt i hele huset. Mandagsmøderne afholdes ikke i skolesommerferien, hvor der er et minimum af personale tilstede.
Lupinen holder ikke mandagsmøde, men bliver holdt løbende orienteret gennem mail og tilsendte referater.

Fredagsmøder: Afholdes hver fredag ca. en ½ time i henholdsvis vuggestuen og børnehaven, hvor stuerne informerer hinanden og planlægger den kommende uge. Deltagelse af 1 personale fra hver stue.

Når det så er sagt, skal vi huske på, at løbende igennem året oplever både forældre og personale, at både handleplaner og værdier ikke altid er lige synlige i det daglige arbejde.
Når noget ikke er synligt, kan det skyldes, at personalet bruger alle deres ressourcer på specielle pædagogiske opgaver, som dukker op løbende. Blandet andet er en god opstart for de nye børn vigtig, og vi vægter derfor at bruge mange ressourcer, når der starter mange nye børn. Når nogle børn har særlig svært ved at vende sig til institutionslivet, kan det betyde, at stuens/afdelingens handleplaner må stilles i bero i en periode. Når barnet så er faldet til, vender stuen igen tilbage til den sædvanlige rytme.

Et andet eksempel er perioden efter sommerferien. De store børn er rykket videre, og der er kommet nye børn til. Det betyder, at gruppen skal have noget tid til at finde en balance, hvor alle børnene finder deres roller. Dette kan ofte være en periode med mange konflikter, indtil hierarkiet er faldet på plads. I denne periode bruger personalet meget tid på at observere børnene. Dels for at hjælpe dem med at løse konflikter, dels for at få øje på de børn, som har svært ved at finde deres plads.

Et miljø som en institution er et miljø, som kræver, at personalet kan omstille sig lynhurtigt efter de ting, som sker i børnegruppen. Det kræver også, at personalet kan få øje på hvilke kompetencer, som er vigtige at prioritere at arbejde med i en given periode.

Det betyder dog ikke, at vi ikke arbejder ud fra de værdier, som vi i personalegruppen har besluttet er institutionens vision, men derimod bare at de ikke i alle perioder er lige synlige for udefrakommende.