Læreplaner
Læreplaner:
Læring
Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionen, § 8a i Lov om Social Service (Serviceloven) blev indført den 1. august 2004.
I Bekendtgørelsen er opstillet 6 temaer, hvorfra der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner:
Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Disse temaer er ikke fremmede for det pædagogiske arbejde i Børnekompasset. Det nye for os er det øgede fokus på synliggørelse og dokumentation af den pædagogiske praksis.
Barnet tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, det gør sig i relation til omverdenen. Barnets læring sker gennem de kompetencer det har i forvejen, samt de muligheder og rammer omverdenen stiller til rådighed.
Kjeld Fredens siger : "Læring er en proces. Det er noget, man gør. Læring betyder forandring - her og nu eller senere. Læring er i bedste fald en værdifuld proces, men ikke al forandring er et fremskridt. Læring skaber resultater. Det er en skabende proces og den eneste måde, hvorpå vi kan forandre os selv for at blive den person, vi gerne vil være".
I Børnekompasset er læring og udvikling tæt forbundet og som en livslang proces. Barnet lærer igennem at gøre sine egne erfaringer, ikke igennem at høre om andres erfaringer:
Jeg hører og glemmer
Jeg ser og husker
Jeg gør og forstår
Det er vores opgave i Børnekompasset at være bevidste om at opstille rammer for børnene, hvorigennem de kan udforske, understøttes og inspireres til læring. Disse rammer skal være så fleksible, at det enkelte barn kan tilgodeses og finde mening i de tilbud der stilles til rådighed.
Børnekompassets definition af læring:
I Børnekompasset ser vi læring i samspil med udvikling. Læring sker i de øjeblikke, hvor barnet finder mening og danner erfaringer, det kan udvikle sig på, og som dermed igen kan føre til ny læring og udvikling.
Vi ser læring som en proces der fortsætter gennem hele livet, hvis de rette betingelser er tilstede.
Børnekompassets mål er at skabe de rette betingelser for læring og sund udvikling for barnet i 0-6 års alderen. Vi vil således tilbyde et trygt og inspirerende læringsmiljø for børnene i både vuggestuen og børnehaven, hvor udvikling og læring indenfor de seks temaer: personlige og sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer indgår.
Legen har stor betydning for det 0-6 årige barns læring. I legen henter barnet sit materiale fra virkelighedens verden, og legen bliver løbende korrigeret og indpasset i forhold til virkeligheden. Man lærer noget om virkeligheden ved at lege, man øver sig på den. Samtidig indebærer legen et "hvad nu hvis?" aspekt, hvor fantasien er det bærende element og samtidig har betydning for børnene, idet den fantasi et barn bidrager med i legen stammer fra noget, der på en eller anden måde betyder noget for barnet - det kan være noget man er nysgerrighed over, optaget af, bange for, ked af, spændt på, vred over osv. I legen er det barnets opgave at handle, så det bliver både en del af et fællesskab og bidrager til fællesskabets opretholdelse, samtidig med at det indenfor dette fællesskab varetager sit personlige behov og interesse.
Leg kræver koordinering af interesser for at kunne finde sted. Drevet af legens belønning - fællesskabet og en medrivende leg - knokler børnene for at udvikle et "fælles tredie" (dvs. et sted hvor de kan være fælles). I legen lærer man sig selv og sine legekammerater godt at kende. Man lærer om hinandens intentioner, sociale kompetencer og viden, og man lærer hinandens måder at regulere det sociale samvær på. På den måde opnår børnene et kendskab til hinandens tanker, fantasier og drømme. Legen er altså en forudsætning for at børnene skal kunne udvikle kompetencer indenfor de 6 temaer der er opstillet i bekendtgørelsen
Beskrivelse af de 6 temaer i læreplaner:
Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer):
Mål: Barnets generelle udvikling og mulighed for læring tager udgangspunkt i hvordan barnets egen selvopfattelse er. Vi vil arbejde med at stimulere barnet gennem at deltage i aktiviteter, hvorigennem barnet kan føle sig værdsat og anerkendt. Ved at føle sig værdsat tør barnet udforske og prøve egne grænser af og derigennem være medskaber af eget liv. Herigennem opnås en følelse af selvværd. Vi vil skabe nogle rammer, så barnet kan gøre sig nogle erfaringer - både selv, med hinanden, og de voksne, så de "vokser", lærer og udvikler sig.
Midler og Metoder: Igennem samspil med hinanden og de voksne vil børnene i forskellige situationer have brug for støtte og opmuntring. Ved at tage udgangspunkt i det der har barnets/børnenes interesse kan vi vise barnet respekt. Vi vil møde barnet hvor det er og individuelt give den støtte og opbakning det har brug for, så vi giver barnet rum til at kunne/turde vise egne følelser og kunne/turde sige fra.
Dette stiller store krav til os voksne, da vi skal kunne skelne mellem, hvornår vi skal være støttende, styrende og afventende. Vi vil opstille rammer, så barnet tør udforske, undersøge, undre sig - selv og sammen med de andre børn.
Eks. For pædagogisk praksis:
I Vuggestuen: Et barn viser sin vrede og frustration over at mor/far skal gå ved at vende hovedet væk og ikke ville vinke. Her viser vi barnet respekt ved at fortælle det, at det er i orden at være ked af det/vred over at mor/far går.
I Børnehaven: Vi taler ofte med børnene om at man skal tage hensyn til hinanden. Ved at opmuntre barnet til at definere og give udtryk for egne grænser gør vi det tilladt at vise følelser
Sociale kompetencer:
Mål: Vi vil støtte barnet i at udvikle gode sociale kompetencer på det udviklingsmæssige og aldersmæssige niveau, hvorpå barnet befinder sig. Igennem samspil med andre mennesker udvikles social handlen. Vi vil støtte barnet i at danne venskaber og vejlede børnene i, hvordan man samarbejder, så det derigennem kan finde sit eget ståsted individuelt og i fællesskabet. Vi støtter og hjælper børnene til selv at håndtere egne konflikter. Personalet skal sætte rammerne for børnenes læring gennem leg, ved at give tid og plads til at lege.
Midler og Metoder: Igennem anerkendelse sikrer vi os at børnene udvikler gode sociale kompetencer. Berit Bae siger: "den måde betydningsfulde voksne forholder sig til børnenes initiativer og handlinger på, har betydning for udviklingen af børnenes sociale kompetencer". Ved at skabe situationer enten i store eller i mindre grupper, hvori børnene opfordres til at deltage aktivt, sikrer vi os at børnene lærer at tage et medansvar for egen og andres hverdag. Herigennem lærer barnet at tage hensyn til andre og bl.a. vente til det bliver min tur. Vi voksne skal være gode rollemodeller og skabe et trygt og behageligt værested, hvor børnene kan, vil og tør undres, udforske, forsøge - udvikle sig.
Eks. For pædagogisk praksis:
I Vuggestuen: Eks. Hvor et barn har slået et andet barn, går vi ind og støtter op om barnet, som er blevet slået og hjælper det andet barn til at forstå, hvorfor man ikke må slå bla. ved at vise barnet, at det andet barn græder.
I Børnehaven: Igennem sociale aktiviteter såsom eks.v. at lave fælles tegninger, hvor flere børn tegner på samme papir opfordrer vi børnene til at vente på egen tur, tage hensyn til hinanden og anerkende hinandens færdigheder.
Sprog:
Mål: Vi hjælper børnene til at sætte ord på egne tanker, følelser og handlinger. Igennem bla. At lytte til børnene styrker vi barnets lyst til at fortælle. Det gælder også for det nonverbale sprog, det at læse hinandens signaler ved hjælp af kropssproget, at sætte ord på det man ser. Vi voksne er rollemodeller for hvordan man lytter og taler til hinanden.
Midler og Metoder: Vi støtter op om barnets sproglige udvikling. Vi stiller individuelle krav til det enkelte barn, således at kravene tilpasses det niveau, som det enkelte barn befinder sig på. Vi synger med børnene. Vi sætter ord på det, vi gør i løbet af dagen. Vi læser højt og snakker med børnene om det vi læser. Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig i ord, billeder og kropssprog. Vi snakker oplevelser med børnene under bl.a. Samling og spisning.
Eks. For pædagogisk praksis:
I Vuggestuen: Vi har fokus på at børnene skal have sat ord på de billeder de ser i deres hverdag, og derfor snakker vi med børnene om det vi gør. Eks. "Nu henter vi mælk!", "Nu skal du sove" og "skal du have skiftet ble?"
I Børnehaven: Eks. Under samling snakker vi meget med børnene omkring hvilken ugedag, årstid det er og børnenes egne fortællinger. Herigennem får børnene mulighed for at få forståelse for hinandens ligheder og forskelligheder.
Krop og Bevægelse:
Mål: Vi vil arbejde med at bevidstgøre kroppens potentiale for børnene - både for den sansemæssige og erfaringsmæssige del. Børnene skal igennem bevægelse af kroppen lære om egne muligheder og begrænsninger." Hvor højt kan jeg hoppe, hvor hurtigt kan jeg løbe før jeg bliver forpustet? " Vi vil give børnene en mulighed for at lære deres egen krop at kende. Dette gælder både hvad kroppen indeholder og dets muligheder. Vi ønsker at børnene får kendskab til at kroppen er unik og man skal tage vare på denne. Gennem dialog med børnene vil vi skabe en bevidstgørelse af hvad kroppen har brug for, for at fungere optimalt, dvs. sund kost, hvile og motion.
Midler og Metoder: Vi vil støtte op om børnenes brug af kroppen ved hjælp af bl.a. vores rytmikrum. I Borup har vi mulighed for at låne en sportshal og skoven skaber vide rammer for børnenes fysiske udfoldelse. Vi har fokus på sund kost bl.a. Igennem institutionens høje brug af økologiske produkter, samt tilberedning af denne.
Eks. For pædagogisk praksis:
I Vuggestuen: Eks. Rytmik forløb køres en gang ugentligt hvor børnene er opdelt efter alder/udvikling. Herigennem øves at hinke, hoppe, kravle, løbe og lign. gennem sang og musik.
I Børnehaven: En gang årligt arrangeres fælles idrætsdag i Borup, hvor børnene deltager i forskelligt planlagte fysiske aktiviteter. Her har børnene mulighed for at udforske egne grænser.
En gang hver måned medbringer børnene mad til et fælles frokost bord. Dette udvider børnenes kendskab til forskellig slags kost, samt vil have mulighed for at øge børnenes opmærksomhed på sund kost.
Natur og naturfænomener:
Mål: Vi vil gennem naturen give børnene mulighed for at udforske og undersøge. Vi vil give børnene tid til at undres og "opdage" naturen ved egen og de voksnes hjælp. Vi vil hjælpe børnene til at få en respekt for naturen og herigennem være med til at værne om den. Vi vil hjælpe børnene til at turde udforske naturen med dens mange muligheder, samt at kunne begå sig i den. Vi vil øge deres opmærksomhed på naturfænomener såsom årstider, vejr, vind, vægt, størrelse og lign.
Midler og metoder: Igennem skov, sø, parker og legepladser vil vi give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med dyr og planter. Igennem projekter i Borup såsom "fra spire til høst" vil vi øge børnenes kendskab til processer i naturen. De voksne vil agere som rollemodeller og være opmærksomme på at være igangsættende, støttende og tilbageholdende i forhold til det enkelte barn, afhængigt af situationen.
På legepladsen vil vi opmuntre børnene til at udforske de små ting, såsom at lede efter biller, regnorm og andre smådyr, samt lege med vand og sand.
Vi vil samle ting i naturen og bruge disse i forskellige former for aktiviteter. Vi vil tænde bål og tilberede mad over dette.
Eks. For pædagogisk praksis:
I vuggestuen: Vi vil lade børnene være med til selv at hælde op i koppen: "Hvor meget kan der være i min kop og hvor mange kræfter skal jeg bruge til det?". I nærmiljøet vil vi grave efter biller og andre smådyr.
I børnehaven: Vi vil lade børnene være med til at så gulerødder, passe, luge og pleje de skrøbelige afgrøder, for i sidste ende høste frugten af det meget arbejde. Herigennem opnår de en større forståelse for naturen og dets fænomener.
Kulturelle udtryksformer og Værdier:
Mål: Vi vil give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige former, farver og materialer. Igennem dette vil børnene tilegne sig en viden, så det ud fra denne erfaring vil kunne eksperimentere, udforske og fordybe sig. Vi har i Borup mulighed for at børnene kan eksperimentere med og spille forskellige spil på computer.
Vi vil arbejde på at give barnet et bedre kendskab til både egen og andre kulturer. Vi laver forskellige kulturelle arrangementer, hvor børnene får mulighed for at spejle sig i noget, der ligner deres egen kultur, samt kunne vise sig/det frem for andre børn og voksne i institutionen. Dette giver børnene et indblik i de forskellige kulturer og en øget forståelse/tolerance.
Midler og Metoder: Igennem ture til biblioteker, biografer, museer og teatre vil vi give børnene mulighed for at kunne udtrykke sig ved hjælp af andet end det talte sprog. De voksne vil give børnene mulighed for igennem træ, materialer og værksteder at udforske, fordybe og eksperimentere med forskellige former og farver.
Eks. For pædagogisk praksis:
I hele institutionen: Vi har forskellige former for traditioner i Akaciehuset, hvor vi sørger for at alle kulturer er repræsenteret. F.eks. afholder vi julefest og ramadanfest. Disse arrangementer er med til at knytte netværk på tværs af kulturer, samt give alle vores familier en mulighed for at kunne se sig selv afspejlet i institutionens hverdag.
I Vuggestuen: Der tegnes og males med forskellige materialer, såsom farveblyanter. Tusser og maling. De små vuggestuebørn tegner med farveblyanter for at få fornemmelsen af blyanten. De lidt større børn vil kunne eksperimenter i videre rammer, da de så ikke vil putte alt i munden.
I Børnehaven: Der arbejdes et par gange årligt i temaer, hvor der arbejdes i små værksteder med vægt på fordybelse. Forskellige materialer bruges i forbindelse med disse værksteder, det kan være alt fra papmache, ler, maling til teater og fortælling.
Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats:
Mål: I Børnekompasset ser vi det som vores store opgave, at alle børn gives samme muligheder for udvikling, med udgangspunkt i egne forudsætninger.
Der skal være plads til alle børn og vi vil fokusere på at vi får en fælles institution med en fælles historie. Vi vil arbejde på at opnå en stor tolerance, så vi bedre kan forstå hinanden.
I Akaciehuset vil vi fokusere på anerkendelse i stedet for mangler. Gennem anerkendelse vil vi sikre at barnet opnår forståelse og respekt for sig selv og andre.
Ifølge folkeskolelovens § 4a er vi som institution særligt forpligtede til at sprogstimulere tosprogede børn efter behov.
Da vi er en institution med mange tosprogede er det af stor vigtighed for os, at de får de samme gode muligheder for udvikling. Hvert år sprogscreener vi børnene fra de er 3 år, og ud fra resultatet af screeningen starter vi sprogstimuleringsforløb med dem, hvor vi følger deres sproglige udvikling løbende. Vi vil igennem sprogstimulering skabe de bedste betingelser for at de får muligheder for at udvikle deres sprog, så de kan starte i skole med samme sproglige forudsætninger som deres danske kammerater.
Vi vil være tydelige rollemodeller, så børnene kan spejle sig i det vi gør.
Midler og metoder: Ved at arbejde med forskelle og forskelligheder gør vi det acceptabelt at være anderledes. Vi arbejder bl.a. gennem kreative aktiviteter og daglig dialog med børnene, f.eks. ved samling med at synliggøre forskelle og forskelligheder, som øger respekten blandt børnene for hinanden.
Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie vil vi sikre os, at hvert barn opnår bedst mulige betingelser for læring. Igennem tæt dialog og samarbejde med forældrene vil vi sikre os, at barnet gives den bedst mulig støtte.
I Børnekomapsset vil vi gennem nærvær og støtte sikre os, at børn med særlige behov er med i fællesskabet. Det er igennem positive erfaringer i fællesskabet at man får lyst til at udforske og derigennem opnår læring.
I arbejdet med sprogstimulering vil vi skabe mindre legemiljøer, som er med til at udvikle børnenes sprog. Vi har fokus på brugen af oplæsning, rim og remser, sætte ord på det vi gør, samt at vi voksne er tydelige i vores udtryk. Vi har etableret et sprogværksted hvor der arbejdes med: sprogposer, kims lege, sange, historiefortælling/oplæsning, oplevelsesture, emnearbejde, egne mapper og rollelege. Vi har fokus på at børn opfatter 80 % visuelt og at der skal sættes ord på det der opleves.
Vi vil benytte Borup som en mulighed for at stifte bekendtskab med begreber fra naturen og mulighed for at udfolde sig fysisk. Der er mere plads til fysisk udfoldelse, og da krop, bevægelse og sproglig udvikling indirekte hænger sammen, ser vi Borup som en mulighed for at anvende andre metoder end det Børnekompasset tilbyder til at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling.
Dokumentation:
For Børnekompasset er det meget vigtigt, at evalueringen forgår i tæt samspil mellem børn - personale, (børn - børn), personale - personale og personale - forældre. Kun i denne sammenhæng opnår vi det bredeste billede.
Til dette formål har vi valgt at bruge fotos og video. Dette kan dog ikke stå alene, men kræver at vi taler med børn, forældre og kollegaer om det vi ser på billederne. Altså skaber en form for fortællingshistorie/fortællingsrum.
Vi er alle forskellige og tolker derfor vores oplevelser forskelligt, og derfor har vi valgt at dokumentere vores pædagogiske arbejde gennem fortællinger til hinanden på personalemøder. Igennem vores fortællinger omkring det der opstår og foregår i institutionens daglige liv, vil vi kunne reflektere og analysere, om vi gør det, vi siger og tror vi gør. For igennem refleksion på vores fortællinger, dvs. feedback, vil vi kunne drage nye erfaringer. Gennem disse nye erfaringer vil vi blive bedre til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde med børnene. Disse fortællinger kommer til at fremstå som både skriftlig og mundtlig dokumentation.
Fortælling: Vi har i Børnekompasset valgt at bruge fortælling til at dokumentere vores pædagogiske praksis. Fortællingerne er med udgangspunkt i små anekdoter/historier fra vores dagligdag, der giver et indblik i hvad der sker i institutionen.
Igennem praksis fortælling af (fokuspunkter) til personalemøder vil personalet lære om egen rolle, samt om hvordan det er at være barn i institutionen. Deraf lærer vi om vores pædagogiske praksis lever op til de forventninger vi selv har, samt omgivelsernes forventninger. Fortællingerne vil derigennem fungere som en synliggørelse af vores pædagogiske praksis, samt som et redskab for vores egen læring.
Fotos: Det vil være igennem blandt andet fotos af børnenes hverdag i institutionen og fotos af bestemte aktiviteter at dagligdagen synliggøres. Billederne vil kunne bruges som redskab til dialog børn - børn, personale - børn, forældre - personale, børn - forældre og forældre - forældre.
Billederne vil også blive brugt i personalets fortællinger.
I Børnekompasset er der i alrummet opstillet en skærm, hvor der vises billeder fra vuggestuen og børnehavens dagligdag. Desuden er det med til at fastholde en erindring hos barnet.
Video: Vi vil bruge video til at dokumentere de enkelte børns og børnegruppens udvikling. Video af de enkelte barn vil kun blive brugt til forældresamtaler med barnets forældre, dette vil kunne vise, hvordan det går med barnets trivsel og udvikling.
Video vil også blive brugt af personalet til at reflektere over egen praksis. Video har den egenskab, at der ofte kommer billeder med, som er udenfor vores umiddelbare sfære, dvs. det der ikke har vores umiddelbare opmærksomhed/fokus. Med videoen kan vi således blive opmærksom på ting, som vi ellers ikke havde fokus på, men som kan give nye muligheder.
Evaluering:
Igennem fortællinger, fotos og video vil vi løbende evaluere vores praksis. Vi vil fokusere på, at vi alle tolker forskelligt: forældre, børn og personale. Vi er opmærksomme på, at vi tolker forskelligt og der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. Vi har alle sammen vores egen sandhed.
Citat den norske polarforsker Fritjof Nansen:
"En sandhed som én opdager med egne øjne, om den er ufuldkommen, er mere værd end ti sandheder, som man får fra andre, for foruden at have øget ens kundskaber har den også øget ens evne til at se"
Igennem den løbende evaluering vil vi kunne justere det, der ikke virker og i højere grad fokusere på det der virker. Herigennem vil vi kunne optimere vores pædagogiske praksis til gavn for børn, personale og forældre. Gør vi det vi tror vi gør?
Forældrebestyrelsen vil løbende gennem året på bestyrelsesmøder evaluere arbejdet med læringsmålene i læreplanerne. Udgangspunktet vil være en evaluering af personalets dokumentation, altså fortælling, fotos og video.